1658

SB`s vedtægterUdskriv side

Love

for

Stubbekøbing Boldklub

Stubbekøbing

§1

Foreningens navn er Stubbekøbing Boldklub. Foreningens hjemsted er Guldborgsund kommune.

§2

Foreningens formål er at dyrke fodbold, men andre idrætsgrene kan dog optages.

§3

Foreningen skal være medlem af DBU Lolland Falster under DBU og DIF.

§4.

Generalforsamlingen.

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.
Ordinær generalforsamling skal afholdes en gang om året inden udgangen af februar måned.
Generalforsamlingen indkaldes med 8 dages varsel ved annoncering i mindst 1 lokal avis. 
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed.
Medlemmer under 16 år har ikke stemmeret og medlemmer under 18 år kan ikke vælges til foreningens bestyrelse.
Ændring i nærværende vedtægter kan dog kun ske med 2/3-dels flertal af fremmødte.

§5.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling er følgende:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Beretning fra de forskellige udvalg
  4. Regnskabet fremlægges
  5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår.
  6. Valg af formand eller kasserer.
  7. Valg af 2 (3) bestyrelsesmedlemmer plus 1 suppleant
  8. Valg af revisor plus 1 suppleant
  9. Behandling af indkommende forslag. Forslag, der ønskes behandlet, skal skriftligt være bestyrelsen i hænde inden 8 dage før generalforsamlingen.
  10. Eventuelt

§6.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes:

  1. Såfremt et flertal i bestyrelsen finder anledning dertil, eller
  2. Når ¼ af medlemmerne skriftlig over for formanden fremsætter krav herom med angivelse af dagsorden.

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes senest 1 måned efter den under stk. 2 nævnte begærings modtagelse og skal indkaldes som ordinær generalforsamling, dog med angivelse af dagsorden.

§7.

Bestyrelsen består af 7 medlemmer valgt af generalforsamlingen i henhold til §5.

Formanden og kassereren kan ikke være på valg samtidig. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituere sig selv, idet der skal udpeges en næstformand og en sekretær.
Endvidere skal foreningen have 2 revisorer, hvor en er på valg hvert år. Alle valg gælder for 2 år.

§8.

Regnskabsåret følger kalenderåret.

§9.

Foreningen tegnes af formanden (ved forfald, næstformanden) og kassereren eller et bestyrelsesmedlem. Hvis kassereren er valgt udenfor bestyrelsen kan denne gives fuldmagt efter fra bestyrelsen, der gives for et år ad gangen. Ved afhændelse og pantsætning af foreningens aktiver kræves den samlede bestyrelses underskrift.

§10.

Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt til bestyrelsen. Kontingentrestance kan medføre eksklusion af foreningen efter bestyrelsens skøn og vil kun medføre ret til genindmeldelse, når restancen er berigtiget og udlignet.

§11.

Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en dertil indkaldt generalforsamling, hvor mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede og hvor mindst ¾ af de mødte stemmer derfor.

Er et tilstrækkeligt antal medlemmer ikke til stede, indkaldes en ny generalforsamling med 8 dages varsel, hvor bestemmelsen tages med ovennævnte flertal uanset antallet af de tilstedeværende medlemmer.


I tilfælde af foreningens opløsning skal foreningens ejendele efter generalforsamlingens beslutning tilfalde en klub eller anden institution til fremme af idrættens udvikling i Stubbekøbing. Hvis et sådant organ ikke findes, skal den eventuelle formue tilfalde DBU Lolland Falster.


Således vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling.


Stubbekøbing, den 24. marts 2011

sign. Benny Larsen

Formand