Opstart for Herre Senior

25 friske gutter spillede en tæt intern træningskamp med masser godt spil og høj humør. Var lykkes at få sat 2 lige gode hold, hvilket også afspejlede sig i resultatet 1-1.
Træningen fremadrettet er som følgende:
Mandage, frem til og med mandag den 25.3 – hver mandag kl. 18.30-20.00
Torsdage, hver torsdag kl. 19.30 – 21.30, hvor vi starter med løbetur og spiller indendørs fra kl. 20.00.
Lige så snart banerne er klar går vi på græs tirsdag kl. 18.30-20.00 og torsdag kl. 19.00-20.30.
Goderne for alle seniorerne fortsætter, således er der træningstøj til træning, så du bare skal have fodboldstøvler og håndklæde med. Nu hvor det er lidt koldt, skal du dog også selv, sørge for lange tights og evt. hue og handsker.
Der er også fortsat sodavand efter træning og kamp, frugtordning til kampe og massage for hold 1 spillerne ved hjemmekampe.
Træningen tilrettelægges ud fra devisen om, at det SKAL være sjovt at spille fodbold i SB, men samtidig også seriøst, så vi kan udvikle de mange unge spillere og på sigt igen være med i toppen på Lolland-Falster.
Mvh Trænerteamet for Herre Senior