Menu

Første DBU Børneklub på Lolland-Falster

image
Diana Mortensen
03. maj 2022 kl. 08:13
er Stubbekøbing Boldklub

Det er med stor glæde og stolthed, vi kan fortælle, at Stubbekøbing Boldklub som den første klub på Lolland-Falster, er godkendt og udnævnt som DBU Børneklub.

DBU har udarbejdet en ny strategi for børnefodbolden i Danmark, og for at blive godkendt som DBU Børneklub forpligter man sig som klub på følgende områder:

  • Prioritering af børnefodbolden økonomisk og organisatorisk
  • Tilslutning til og efterlevelse af  DBU's Børnesyn
  • Tilknytning af en kontraktligt forpligtet børneudviklingstræner i løbet af det første år, som DBU Børneklub
  • Nedskrivning og vedtagelse af en børnepolitik i klubben, herunder procedure for indhentning af lovpligtige børneattester

Stubbekøbing Boldklubs børneklubudvalg, bestående af Robert Blum, Diana Højland Mortensen og Søren Rønde Andersen, har siden februar arbejdet på at opfylde alle DBU’s krav og indsatsområder, og det er derfor med stor glæde og stolthed, at vi efter sidste møde i går med klubrådgiver Martin Boesen, nu officielt kan kalde os DBU Børneklub.

I Stubbekøbing Boldklub prioriterer vi børnefodbolden, og ønsker at styrke børnefodboldmiljøet i klubben til glæde for ALLE børn. Børnefodbolden er fundamentet for hele dansk fodbold. I børnefodbolden skabes fundamentet for livslang kærlighed og tilknytning til sporten.

Dette gælder både for dem, der udvikler sig til landsholdsspillere og dem, som nyder motionen og fællesskabet på det lokale serie- eller motionsfodboldhold. I børnefodbolden møder man måske for første gang foreningslivets betydning. Man oplever den dannelse det giver og det helt særlige fællesskab. Derfor er børnefodbolden vigtig – måske det  allervigtigste…

Luk