Torsdagsmad

Torsdagsmad på prøve - opstart torsdag 24. april 2025
Bestyrelsen har besluttet at genoptage klubbens succesrige torsdagsmad
I første omgang kører det i en 5 ugers prøveperiode, for at se om tilslutningen er der. Der skal hver torsdag være minimum 10 tilmeldte for at vi gennemfører.
Maden bestilles og betales senest tirsdag i samme uge. Bestilling sker i SB Cafeteria.
Maden vil blive serveret 18:15 og 20:15, prisen er 40,00 kr. pr. person. Drikkevarer købes i SB Cafeteria.
SB Cafeteria har åbent ved alle træningsdage og vej hjemmekampe og andre klubarrangementer.
Torsdagsmad har førhen været en kæmpe succes, og vi fik virkelig fyldt klubhuset, med spillere, trænere og deres familier. Alle så frem til ikke selv at skulle hjem og kokkerere efter træning, familier med små og/eller flere spillere glædede sig over at når maden var indtaget, skulle de blot hjem og putte børn.
I forbindelse med bestyrelsen midlertidig har overtaget cafeteria driften, har formand Søren Andersen haft samtaler med Camilla Lundqvist, som også gør rent i klubhuset. Camilla har sagt ja til at stå for tilberedningen af maden.
Om sin baggrund for at stå for tilberedning af torsdagsmad, siger Camilla:
"Jeg har en baggrund som gastronom og har arbejdet på restaurant både i køkkenet og som tjener, hvor jeg har opnået solid erfaring med både madlavning og service.
I dag arbejder jeg som pædagogisk medhjælper på et bosted, hvor jeg har ansvaret for køkkenet. Her laver jeg dagligt mad og underviser beboerne i madlavning og køkkenrutiner, hvilket kombinerer min faglige erfaring med en pædagogisk tilgang"
Bestyrelsen håber I vil bakke op om vores torsdagsmad, og vi er superglade for Camilla har sagt ja til at hjælpe os med at få det op at køre igen.
God påske herfra og på gensyn i SB
Sportslige hilsner
Bestyrelsen
Menuen for de 5 prøveuger, kan du se på linket herunder: